Det korte svar: Bor du i lejebolig, almen bolig, ejer- eller andelsboligforening, og hører der parkering til boligen, har du siden 1. januar 2026 ret til at sætte et ladepunkt op.[1] Du giver besked mindst tre måneder før, en autoriseret elinstallatør laver arbejdet, og du betaler det hele selv. Foreningen kan kun sige nej i bestemte tilfælde.
Hvem har retten?
Retten står i fire boliglove, og reglerne er næsten ens.[1] Ordet i loven er "ladepunkt" – i daglig tale en ladeboks eller ladestander. Se forskellen i Ladeboks eller ladestander?
| Lejebolig | Almen bolig | Ejerforening | Andelsbolig | |
|---|---|---|---|---|
| Loven | Lejeloven § 144 a–d | Almenlejeloven § 42 a–d | Ejerlejlighedsloven § 4 a–d | Andelsboligforeningsloven § 7 j–m |
| Plads anvises af | Udlejeren | Boligorganisationen | Bestyrelsen | Bestyrelsen |
| Varsel | Mindst 3 måneder | Mindst 3 måneder | Mindst 3 måneder | Mindst 3 måneder |
Har du din egen parkeringsplads, sættes ladepunktet dér. Ellers anviser udlejeren eller bestyrelsen en plads på det fælles areal.[1] I en almen bolig kræver det ikke afdelingsmødets godkendelse.[3]
Sådan gør du
- Giv skriftlig besked til udlejeren eller bestyrelsen mindst tre måneder, før arbejdet skal begynde.[1]
- Aftal pladsen. Har du ikke din egen, anviser udlejeren eller bestyrelsen én.[1]
- Stil sikkerhed, hvis det kræves. Kravet skal komme inden for en måned efter din besked, og du har to måneder til at stille den.[1]
- Få en autoriseret elinstallatør til at sætte ladepunktet op.[1][5]
- Find den bedste løsning – køb, leje eller abonnement – i Sammenligningen.
Hvem betaler?
Det gør du. Du betaler for at sætte ladepunktet op, for vedligehold, drift og strøm, for kabelarbejde – også hvis kablet senere skal flyttes – og for at fjerne det igen. Du hæfter også for skader.[1] Når du flytter, skal pladsen som udgangspunkt sættes i stand igen. I ejer- og andelsboligforeninger gælder det ikke, hvis vedtægterne viser, at pladsen er din alene.[1]
Står ladepunktet på en fælles plads i en almen bolig, er det ikke dit alene – de andre beboere må også bruge det.[3] Aftal derfor på forhånd, hvordan strømmen bliver afregnet, fx med en måler i ladeboksen.
Hvornår kan foreningen sige nej?
- Fredet bygningUdlejeren eller foreningen skal sige nej, hvis bygningen er fredet, og ladepunktet strider mod fredningen.[1]
- Arkitektur, byggeteknik og reglerDe kan sige nej af arkitektoniske eller byggetekniske grunde, på grund af servitutter tinglyst før 9. oktober 2025 eller på grund af offentlige regler.[1]
- Der er allerede ladepunkter nokPå fælles parkering kan de sige nej, hvis der allerede er ét ladepunkt for hver tiende parkeringsplads.[1]
Til bestyrelsen: én fælles løsning?
Loven giver hver beboer ret til sit eget ladepunkt. Men når flere vil have en ladeboks, kan en fælles løsning være enklere: Én installation, der deler strømmen mellem boksene, så hovedsikringen ikke springer, og én måde at afregne strømmen på. Se, hvad lastbalancering er, i ordbogen.
FDM har efterlyst tilskud til fælles løsninger i foreninger. Da en tidligere pulje på 50 mio. kr. åbnede, kom der omkring 1.800 ansøgninger – mod forventet 300.[4]
Fortæl os, hvad I står med, så bygger vi videre på guiden med de spørgsmål, foreningerne faktisk har. Skriv til os.
Spørgsmål og svar
Har jeg ret til en ladestander i min boligforening?
Hvem betaler for ladestanderen?
Kan bestyrelsen eller udlejeren sige nej?
Hvor lang tid før skal jeg give besked?
Hvad sker der med ladestanderen, når jeg flytter?
Guiden er en forenklet gennemgang af loven og ikke juridisk rådgivning. Tal med din udlejer, din forening eller en advokat, før du bestiller.
Klar til at vælge ladeboks? Se, hvad den koster over hele perioden.