Rapporter · Undersøgelse · 2026

Hvorfor vælger elbilejere deres ladeudbyder?Tillid slår bekvemmelighed.

Når alle ladebokse virker, afgøres valget et andet sted: i hvor meget man stoler på udbyderen, og om prisen føles fair. Her er de vigtigste fund fra 248 danske elbilejere og seks dybdeinterviews.

248elbilejere med hjemmeladning i den endelige analyse
3ladeudbydere sammenlignet, anonymiseret som A, B og C
6dybdeinterviews, der forklarer tallene
85 %af variationen i brandvurderingen forklaret af modellen

Ladeuniverset · 2026Sådan har vi gjort

Det vigtigste.På to minutter.

01 · Tillid

Tillid er den stærkeste driver

Ingen anden faktor hænger så tæt sammen med, hvordan elbilejere vurderer deres udbyder. Tillid bygges af, at boksen virker, og af at udbyderen virker stabil – ikke af følelser.

0,30β
02 · Bekvemmelighed

Det nemme er blevet et minimumskrav

Bekvemmelighed får den højeste score af alt – men betyder statistisk intet for vurderingen. Alle forventer, at det virker. Det skiller ingen fra hinanden længere.

6,4ud af 7 · ingen effekt
03 · Pris

Fair slår billig

Gennemsigtighed og forudsigelighed vejer tungere end prisniveauet. Pris er den eneste faktor, der også trækker valget positivt direkte.

0,21β
04 · Brandet

Brandet er broen til valget

Fem af seks faktorer påvirker kun valget gennem det samlede indtryk af udbyderen. Modellen med brandvurderingen forklarer to tredjedele af, om man vil vælge udbyderen igen.

66 %
05 · Udbyderne

Samme score, forskellige grunde

Udbyder A og B scorer lige højt, men af helt forskellige grunde: den ene er kendt og stabil, den anden er specialist. Udbyder C ligger markant lavere.

−1,7point for C på brandet
06 · Loyalitet

Man bliver, fordi det er besværligt at skifte

Interviewene viser en passiv loyalitet: man bliver hos udbyderen, fordi det virker, og fordi det kræver en ny boks og en ny aftale at skifte. Samtidig efterlyser nye elbilejere ét sted med samlet vejledning.

“Ny boks,ny aftale.”
Til udbyderne

Konkurrencen flytter sig fra produkt til opfattelse

Når de tekniske forskelle forsvinder, vinder den udbyder, man stoler på, og hvis pris man forstår. Ren bekvemmelighed og generel grøn kommunikation er ikke nok til at skille sig ud.

5af 6 faktorer signifikante

Hvad der betyder noget.Og hvad der bare scorer højt.

Skift mellem, hvor højt hver faktor scorer, og hvor meget den faktisk betyder for vurderingen af udbyderen. Læg mærke til bekvemmelighed.

Betydning for brandvurderingenStandardiseret regressionskoefficient (β), kontrolleret for de øvrige faktorer

    Grå = ikke statistisk signifikant (p = 0,107). Model: justeret R² = 0,847, n = 248.

    Tre udbydere.Tre måder at blive valgt på.

    Udbyderne er anonymiseret. Vælg en udbyder for at se, hvordan kunderne vurderer den på alle otte målinger – og hvorfor.

    Gennemsnit på en skala fra 1 til 7Hver respondent vurderede kun sin egen udbyder

      Fra indtryk til valg.Alt går gennem brandet.

      Tryk på en faktor for at se, hvordan den når frem til valget: gennem det samlede indtryk af udbyderen, direkte – eller slet ikke.

      Med deres egne ord.Fra de seks interviews.

      “Sandsynligvis ja. Ikke fordi de er de bedste, men fordi det fungerer, og fordi det er lidt bøvlet at skifte. Ny boks, ny aftale.”

      Om at vælge udbyderen igen

      “Boksen sidder i garagen, jeg hiver stikket i, og den lader. Simpelt.”

      Bekvemmelighed som selvfølge

      “Teknisk ja. Forretningsmæssigt er jeg lidt mere forbeholden, end da jeg startede.”

      Tillid med forbehold · kunde hos B

      “Jeg betaler et jævnt lavt månedligt beløb og synes, det er overskueligt. Jeg ved, hvad jeg betaler.”

      Fair pris er forudsigelig pris · kunde hos A

      “De er bygget til det.”

      Specialisten · kunde hos B

      “Det skaber en form for lock-in, som jeg godt kan mærke.”

      Prisspænding · kunde hos B

      “Jeg savner, at der var et sted, man kunne få samlet vejledning.”

      Den nye elbilejer · kunde hos C

      “Jeg er lidt skeptisk. Ikke fordi jeg tror, de lyver, men fordi de har en klar fossil fortid.”

      Grøn troværdighed · kunde hos A

      “Det var nemmere at elske dem dengang.”

      Når begejstringen falder · kunde hos B

      “Jeg burde kunne lade på alle standere med én app.”

      Ønsket om sammenhæng

      Sådan kom vi frem til det.Hele vejen fra spørgsmål til svar.

      Et forklarende mixed-methods-design: først en kvantitativ undersøgelse, der viser hvad der hænger sammen – derefter interviews, der forklarer hvorfor.

      1. Model og hypoteser

        Seks faktorer fra forskningen – tre værdibaserede (pris, bekvemmelighed, service) og tre opfattelsesbaserede (tillid, kategori-fit, grøn troværdighed) – samlet i én model med otte hypoteser.

      2. Spørgeskema

        17 udsagn på en skala fra 1 til 7 – to til tre per måling. Testet på en lille gruppe elbilejere før udsendelse og justeret, hvor ordlyden var uklar.

      3. Indsamling

        Delt i fem store danske elbilgrupper på Facebook i samarbejde med administratorerne. Screening sikrede, at alle havde hjemmeladning fra én af de tre udbydere.

      4. Analyse

        Reliabilitet, korrelation, multipel regression, mediation med 5.000 bootstrap-gentagelser og Welch ANOVA. Til sidst seks interviews, analyseret tematisk.

      Fra besvarelse til analyseKun elbilejere med boks installeret af den udbyder, de bruger

      Besvarelser i alt346
      Gennemførte296
      I analysen248
      Udbyder A75
      Udbyder B112
      Udbyder C61
      Manglende værdier0

      Måler vi det rigtige?Cronbachs α – intern konsistens, 0,70 er grænsen

      MålingSpørgsmålα

      Holder resultaterne?Modeller og robusthedstjek

      Forklaret variation, brandvurderingR² 0,85
      Forklaret variation, valgR² 0,66
      Højeste VIF (grænse 5)< 5
      Bootstrap-gentagelser5.000

      Robusthedstjek: De 30 respondenter, der svarede ens på alle udsagn, blev fjernet, og modellerne kørt igen på 218. Retning, signifikans og rækkefølge var uændret. Det samme gjaldt uden kontrolvariable.

      De seks interviewsUdvalgt blandt 40, der meldte sig via spørgeskemaet

      Per udbyder2
      Variation påUdbyder, erfaring, bolig

      Semistrukturerede interviews bygget direkte på modellens faktorer, transskriberet og kodet tematisk med et fuldt spor fra citat til kode, undertema og tema.

      Sammenhæng, ikke årsag

      Tværsnitsdata viser, hvad der hænger sammen på ét tidspunkt – ikke hvordan det udvikler sig.

      Engagerede respondenter

      Rekrutteret i elbilgrupper, så svarene er fra aktive elbilejere – ikke repræsentative for alle danske elbilejere.

      Interviews forklarer

      Seks interviews giver dybde, ikke statistisk generalisering. Udbyder C er den mindste gruppe (n = 61).

      Vil du vide, hvad dine kunder tænker?

      Vi laver den samme type undersøgelse for udbydere – målrettet dit marked og dine spørgsmål, samlet i én professionel rapport med key findings, metode og anbefalinger.

      • Kvantitativt spørgeskema til elbilejere
      • Screening, datarensning og robusthedstjek
      • Drivere, udbydersammenligning og segmenter
      • Interviews, der forklarer tallene
      • Rapport med konkrete fokuspunkter

      Udbyderne er anonymiseret. Tallene er gennemsnit og estimater fra undersøgelsens analyser.© 2026 Ladeuniverset