Abonnement (ladning ude)
Hos mange ladeoperatører kan du betale et fast beløb om måneden og til gengæld få en lavere pris pr. kWh. Det kan betale sig, hvis du lader meget ude – ellers ikke.
Se også: Ad hoc-ladning
Viden
Ordbog A–Å.Alle ordene forklaret på dansk.
Kort og præcist: hvad betyder ordene, du møder, når du skal lade elbilen og købe strøm? Søg, eller gå til et bogstav.
Ingen ord passer. Mangler vi et ord? Skriv til os.
A
AC-ladning
Opladning med vekselstrøm – sådan lader du hjemme og ved de fleste almindelige ladere. Bilens indbyggede lader omformer strømmen til jævnstrøm, før den kommer ind i batteriet, og det er den, der sætter loftet for, hvor hurtigt det går.
Se også: DC-ladning, Indbygget lader
Ad hoc-ladning
At lade ved en offentlig lader uden abonnement – du betaler bare for den ene opladning, fx med kort eller i en app. Det er den pris, der står på listen over operatørernes priser.
Se også: Abonnement (ladning ude), AFIR
AFIR
EU-forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer. Siden 13. april 2024 skal nye offentlige ladere på 50 kW eller mere tage imod betalingskort – med kortlæser eller kontaktløst – og prisen pr. kWh skal stå på laderen.[4]
Se også: Ad hoc-ladning
Ampere (A)
Enheden for strømstyrke – i daglig tale ofte bare "amp". En 11 kW-ladeboks trækker 16 A på hver af tre faser, en 22 kW-boks 32 A. Jo flere ampere, jo større krav til din elinstallation og hovedsikring.
Se også: Faser, Hovedsikring, kW og kWh
B
Batterikapacitet
Hvor meget energi batteriet kan rumme, målt i kWh. Producenterne oplyser ofte både brutto og netto – netto er den del, du faktisk kan bruge.
Se også: kW og kWh, SoC (ladeniveau)
Beta (β)
Et mål for, hvor meget én ting hænger sammen med en anden, når alt det andre holdes fast. I vores måling af ladeudbydere viser β, hvor meget fx tillid betyder for det samlede indtryk af udbyderen. Jo større tal, jo større betydning – 0 betyder ingen sammenhæng.
Din ladeudbyder: den nye måling →
Se også: Brandvurdering, Cronbachs α
Blokeringsgebyr
Et gebyr, nogle operatører tager, hvis bilen bliver holdende ved laderen, efter den er færdig med at lade. Det skal få laderen fri til den næste.
Se også: Opstartsgebyr
Brandvurdering
Dit samlede indtryk af et firma. I spørgeskemaet "Din ladeudbyder" måler vi det med tre udsagn på en skala fra 1 til 7 – fx "Samlet set har jeg et positivt indtryk af min udbyder".
Din ladeudbyder: den nye måling → Spørgeskemaer →
Se også: Beta (β), Cronbachs α
C
CCS-stik
Standardstikket til lynladning (jævnstrøm) i Europa – et Type 2-stik med to ekstra kraftige ben nedenunder. Det gamle japanske stik CHAdeMO bruges kun af nogle ældre bilmodeller og er ved at forsvinde fra de offentlige ladere.[5][6]
Se også: Type 2-stik, DC-ladning
Cronbachs α
Et tal mellem 0 og 1, der viser, om flere spørgsmål om det samme giver samme billede. Spørger vi to gange til tillid på lidt forskellig måde, skal svarene følges ad. Jo tættere på 1, jo mere pålidelig er målingen.
Din ladeudbyder: den nye måling →
Se også: Beta (β), Brandvurdering
D
DC-ladning
Opladning med jævnstrøm direkte ind i batteriet, uden om bilens indbyggede lader. Derfor kan det gå meget hurtigere end hjemme. Det er det, lynladere bruger.
Se også: AC-ladning, Lynlader, Ladekurve
Destinationslader
En almindelig lader (vekselstrøm) der, hvor bilen alligevel holder længe – ved arbejdet, butikken, hotellet eller sommerhuset. Langsommere end en lynlader, men som regel billigere.
Se også: Lynlader, AC-ladning
DK1 og DK2
Danmark er delt i to prisområder på elmarkedet. DK1 er Vestdanmark (Jylland og Fyn), DK2 er Østdanmark (Sjælland, øerne og Bornholm). Spotprisen kan være forskellig i de to områder.
Se også: Spotpris, Prisområde
Dynamisk lastbalancering
En funktion i ladeboksen, der skruer ned for opladningen, når resten af huset bruger meget strøm. Så undgår du, at hovedsikringen springer.
Se også: Hovedsikring, Ampere (A)
E
Effekt
Hvor hurtigt energien løber – måles i kilowatt (kW). Se kW og kWh.
Se også: kW og kWh
Elafgift
Afgiften til staten på hver kWh, du bruger. I 2026 og 2027 er den midlertidigt sat ned til 0,8 øre pr. kWh uden moms.[1]
Elhandler
Det selskab, du har din elaftale med. Elhandleren køber strømmen og sender regningen – også for netselskabets tarif, Energinets tariffer, afgiften og momsen. Du kan frit skifte elhandler, men ikke netselskab.
Se også: Netselskab, Fastpris, Variabel elpris
Elinstallatør
En ladeboks skal sluttes til husets elinstallation af en autoriseret elinstallatør. Installatøren tjekker også, om din installation og hovedsikring kan bære den.
Se også: Hovedsikring, Fejlstrømsafbryder
Elprisprognose
Et skøn over, hvad spotprisen bliver de næste døgn. Vores prognose bygger på prisens faste mønster over døgnet, niveauet de seneste tre uger, forskellen på hverdage og weekender og Energinets prognose for vind og sol. Den viser også, hvor usikker den er, og hvor ofte den har ramt.
Se også: Spotpris, DK1 og DK2
Energinet
Statens selskab, der ejer det store højspændingsnet og sørger for balance i elsystemet. Alle elkunder betaler en systemtarif og en nettarif til Energinet – i 2026 i alt 11,5 øre pr. kWh uden moms.[2]
Se også: Tarif, Netselskab
Energitillæg
Et tillæg, nogle elhandlere lægger på en fastpris, når spotprisen kommer over en bestemt grænse. Så er fastprisen ikke helt fast. Satsen skifter fra måned til måned.
F
Faser
Strømmen til et hus kommer typisk på tre faser. En almindelig stikkontakt bruger én fase, en ladeboks som regel alle tre. Effekten er spænding × strømstyrke × antal faser. Det er bilens indbyggede lader, der afgør, hvor mange faser bilen bruger – mange plugin-hybrider bruger kun én. I Danmark må én fase højst trække 16 A.[15][16]
kW, ampere og faser → Elbil eller plugin-hybrid? →
Se også: Ampere (A), kW og kWh, Plugin-hybrid
Fastpris
En elaftale, hvor prisen på strømmen er låst i en periode. Du ved, hvad du betaler, men får ikke glæde af de billige timer. Nogle fastpriser har et energitillæg.
Se også: Variabel elpris, Energitillæg
Fejlstrømsafbryder
Sikkerhedsudstyr, der slår strømmen fra, hvis der går strøm de forkerte steder hen. En ladeboks skal være beskyttet, så også fejl med jævnstrøm bliver opdaget. Det sørger elinstallatøren for. Slår den fra, må du slå den til igen én gang – slår den fra igen, så ring til en elinstallatør.[24]
Se også: Elinstallatør
H
Hjemmelader
Det samme som en ladeboks: en fast lader på væggen eller på en stander ved dit hjem.
Se også: Ladeboks
Hovedsikring
Den sikring, der bestemmer, hvor meget strøm hele huset må trække på én gang – typisk 25 A i et parcelhus. En 11 kW-ladeboks passer som regel fint til det.
Se også: Ampere (A), Dynamisk lastbalancering
Højlast
Den mellemste af netselskabernes tre tarifperioder: kl. 6–17 og kl. 21–24. Se også lavlast og spidslast.[3]
I
Indbygget lader
Laderen inde i bilen, der omformer vekselstrøm til jævnstrøm. Den bestemmer, hvor hurtigt bilen kan lade hjemme – har den 11 kW, hjælper en 22 kW-boks ikke.
Se også: AC-ladning, kW og kWh
K
Kombirelæ
Automatsikring og fejlstrømsafbryder (HPFI) samlet i én enhed i eltavlen. En ladeboks skal have sin egen beskyttelse i tavlen – er der ikke plads, skal tavlen udvides, og det koster typisk ekstra.[22][19]
Se også: Fejlstrømsafbryder, Standardinstallation
Kortbetaling ved ladere
Se AFIR. Nye offentlige ladere på 50 kW eller mere skal tage imod betalingskort.[4]
Se også: AFIR, Ad hoc-ladning
Kundekategori
Netselskaberne deler kunderne op efter, hvor i nettet de er tilsluttet. Almindelige husstande er C-kunder. En lynlader er typisk tilsluttet direkte ved en transformerstation som B-lav-kunde og har andre tariffer.
Hvorfor koster det mere ude? →
Se også: Netselskab, Tilslutningsbidrag
kW og kWh
kW (kilowatt) er effekt – hvor hurtigt strømmen løber. kWh (kilowatt-time) er energi – hvor meget strøm, du har fået. De to bliver ofte forvekslet. Lader du med 11 kW i 2 timer, får du 22 kWh. Du betaler for kWh; ladeboksens størrelse måles i kW.
Se også: Effekt, Batterikapacitet
L
Ladeboks
En fast lader til hjemmet. Den lader hurtigere og med mindre tab end en almindelig stikkontakt og kan som regel styres, så den lader i de billige timer. Du kan købe eller leje den.
Sammenligningen → Eje eller leje? →
Se også: Serviceaftale, Smart ladning, Ladetab
Ladekurve
Hvor hurtigt bilen lader ved de forskellige procenter. Ved en lynlader går det hurtigst, når batteriet er lavt. Over omkring 80 % falder effekten kraftigt for at skåne batteriet.
Se også: SoC (ladeniveau), DC-ladning
Ladeoperatør
Det selskab, der driver de offentlige ladere og sætter prisen ved dem.
Se også: Roaming, Ad hoc-ladning
Ladeprofil
Hvor meget og hvornår du typisk lader – fx hvor mange kWh om ugen, og om bilen holder hjemme om natten. Ladeplanen bruger den til at finde dit billigste vindue.
Se også: Smart ladning
Laderet
Siden 1. januar 2026 har lejere, ejere i ejerforeninger og andelshavere ret til at sætte en ladestander op ved deres parkeringsplads – på egen regning og med tre måneders varsel. Foreningen eller udlejeren kan kun sige nej i særlige tilfælde.[7][8][9]
Spørgsmål og svar: lejlighed og andelsbolig →
Se også: Ladeboks
Ladetab
Den del af strømmen, der bliver til varme i kabler, lader og bil og aldrig når batteriet. Du betaler for den, fordi den går gennem måleren. I en test var tabet 12,7–24,2 % på en almindelig stikkontakt og typisk 5–7 % med en 11 kW-ladeboks.[11]
Se også: Ladeboks
Lavlast
Den billigste af netselskabernes tre tarifperioder: kl. 0–6. Derfor er det ofte billigst at lade om natten.[3]
Leje af ladeboks
I stedet for at købe ladeboksen kan du leje den for et fast beløb om måneden. Det er billigt at komme i gang, men over nogle år kan køb blive billigere.
Eje eller leje? → Sammenligningen →
Se også: Ladeboks, Serviceaftale
Lynlader
En offentlig lader med jævnstrøm og høj effekt – typisk 50 kW eller mere, de nyeste 150 kW og derover. Til langture, hvor tiden betyder mest. Prisen pr. kWh er højere end hjemme.
Hvorfor koster det mere ude? → Lyn eller destination? → Offentlig ladning →
Se også: DC-ladning, Ladekurve, Destinationslader
M
Moms
25 % af prisen uden moms. Det svarer til en femtedel af den pris, du ser med moms.
Se også: Elafgift
Måler i ladeboksen
Nogle ladebokse har en måler, der kun måler bilens forbrug. Den bruges fx, hvis en arbejdsgiver skal betale for strømmen til en firmabil.
Se også: Ladeboks
N
Netselskab
Det selskab, der ejer elnettet i dit område og fører strømmen frem til dig. Du kan ikke vælge det – det afhænger af, hvor du bor. Netselskabet tager en nettarif for hver kWh.
Nettarif
Det, netselskabet tager for at transportere strømmen til dig. Den skifter over døgnet: billigst i lavlast om natten og dyrest i spidslast kl. 17–21.[3]
Nord Pool
Elbørsen, hvor strømmen til de nordiske lande handles. Her bliver spotprisen for næste døgn fastsat dagen før.
Se også: Spotpris
Nødudløser
Et lille håndtag eller en snor i bilen, der låser ladestikket op mekanisk, hvis det sidder fast. Den sidder typisk i bagagerummet eller under motorhjelmen i samme side som ladeporten. Brug den aldrig, mens der lades.[23]
O
Offentlig ladning
Opladning ved ladere, alle kan bruge – fra almindelige ladere ved butikker til lynladere langs motorvejen.
Se også: Lynlader, Destinationslader
Opstartsgebyr
Et fast beløb pr. opladning, som nogle operatører tager oven i prisen pr. kWh.
Se også: Blokeringsgebyr
P
Plug & Charge
Bilen og laderen genkender hinanden, når du sætter stikket i, og betalingen sker automatisk – uden app eller kort. Både bil og operatør skal understøtte det.
Se også: Roaming
Plugin-hybrid
En bil med både benzin- eller dieselmotor og et batteri, du kan lade op. Batteriet er langt mindre end i en elbil, og mange lader på én fase med cirka 3,7 kW – også fra en 11 kW-boks. Nogle kan mere, og enkelte nye modeller lader med 11 kW. Ved årsskiftet 2026 var 4,5 % af personbilerne i Danmark plugin-hybrider mv.[15][13]
Se også: Faser, Indbygget lader
Prisområde
Se DK1 og DK2.
Se også: DK1 og DK2
R
Roaming
Når du lader hos én operatør, men betaler via en anden udbyders app eller ladekort. App-udbyderen sætter sin egen pris – den kan være en anden end operatørens.
Se også: Ladeoperatør, Plug & Charge
S
Serviceaftale
Et fast beløb om måneden for fx support, software, opdateringer og afregning af strømmen. Indholdet er forskelligt fra udbyder til udbyder – derfor regner Sammenligningen den med i årsprisen.
Se også: Ladeboks, Leje af ladeboks
Smart ladning
Ladeboksen eller bilen starter selv opladningen i de billigste timer, så bilen er klar, når du skal bruge den.
Ladeplanen → Sådan lader du billigst →
Se også: Tidsstyret ladning, Variabel elpris
SoC (ladeniveau)
Hvor fuldt batteriet er, i procent. Ved lynladning betyder det meget for hastigheden, se ladekurve.
Se også: Ladekurve, Batterikapacitet
Spidslast
Den dyreste af netselskabernes tre tarifperioder: kl. 17–21, hvor flest bruger strøm. Lad helst ikke her.[3]
Spotpris
Prisen på selve strømmen på elbørsen. Den skifter hele døgnet og fastsættes dagen før. Uden tariffer, afgift og moms.
Se også: Nord Pool, Timepris og kvarterpris, Variabel elpris
Standardinstallation
Den installation, der er med i prisen for en ladeboks. Typisk montering, kabel langs væg eller gulv op til en vis længde, sikring og fejlstrømsafbryder i den eksisterende tavle og test. Gravearbejde, ekstra kabel og en udvidet tavle koster som regel ekstra.[19][20]
Se også: Kombirelæ, Elinstallatør
Systemtarif
Energinets tarif for at holde elsystemet i balance. I 2026 er den 7,2 øre pr. kWh uden moms. Oveni kommer Energinets nettarif på 4,3 øre.[2]
T
Tarif
Betaling for at bruge elnettet. Du betaler både til dit lokale netselskab (nettarif) og til Energinet (systemtarif og nettarif).
Se også: Nettarif, Systemtarif
Tidsstyret ladning
At sætte bilen eller ladeboksen til at lade på bestemte tidspunkter. Smart ladning gør det automatisk efter prisen.
Se også: Smart ladning
Tilslutningsbidrag
Engangsbeløbet til netselskabet for at blive tilsluttet elnettet eller få mere kapacitet. For erhverv betales der pr. ampere – derfor er det dyrt at tilslutte en lynlader.[12]
Hvorfor koster det mere ude? →
Se også: Kundekategori, Lynlader
Timepris og kvarterpris
Spotprisen for et bestemt tidsrum på døgnet. Siden oktober 2025 fastsættes den for hvert kvarter. Mange viser stadig et gennemsnit pr. time.[25]
Se også: Spotpris
Type 2-stik
Standardstikket til almindelig opladning med vekselstrøm i Europa – både hjemme og ved de fleste ladere ude.[5]
Se også: CCS-stik, AC-ladning
U
Udnyttelse
Hvor stor en del af tiden en lader bliver brugt. Jo mere den bliver brugt, jo flere kWh kan de faste udgifter fordeles på. En opgørelse fra 2020 viste 13,6 % i gennemsnit for danske lynladere.[10]
Hvorfor koster det mere ude? →
Se også: Lynlader
V
V2G og V2H
Tovejsopladning: bilen kan også sende strøm tilbage – til huset (V2H, vehicle-to-home) eller til elnettet (V2G, vehicle-to-grid). Det kræver, at både bil og lader kan det.
Se også: Ladeboks
Variabel elpris
En elaftale, hvor du betaler spotprisen time for time (eller kvarter for kvarter) plus et tillæg. Med en elbil kan du flytte opladningen til de billige timer.
Fastpris eller variabel? → Ladeplanen →
Se også: Fastpris, Spotpris, Smart ladning
Vejledende pris
Alle tal på Ladeuniverset er vejledende. De bygger på offentlige priser og vores formler – din faktiske pris afhænger af din aftale og dit forbrug.
Ø
Øre pr. kWh
100 øre er 1 krone. Tariffer og afgifter skrives ofte i øre pr. kWh – 11,5 øre er 0,115 kr.
Se også: kW og kWh
Kilder
Vi skriver kun tal og regler, vi kan henvise til. Er noget forældet, så skriv til os.
- Skattestyrelsen: midlertidig nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027
- Energinets tarifkatalog 2026
- Bolius: tidsrum for lav-, høj- og spidslast (opdateret 22. september 2026)
- Europa-Kommissionen: spørgsmål og svar om AFIR, forordning (EU) 2023/1804
- Direktiv 2014/94/EU om infrastruktur for alternative brændstoffer, bilag II (stiktyper)
- EV Boosters: CHAdeMO’s rolle i Europa falder (14. november 2024)
- Folketinget: L 39 (2025-26), ret til etablering af ladepunkt til elektrisk køretøj
- BL – Danmarks Almene Boliger: lejeres ret til at etablere ladestandere fra 1. januar 2026
- DEAS: ret til ladestander i ejer- og andelsboligforeninger fra 2026
- Virta: udnyttelse af ladestandere (12. november 2020)
- FDM: opladning af elbil hjemme – så mange penge spilder du (12. august 2026, test fra ADAC)
- Radius: tilslutningsbidrag erhverv 2026
- Danmarks Statistik: elbiler og plugin-hybridbiler i bestanden 1. januar 2026
- Elberegner: opladning af pluginhybrid (ofte én fase, 3,7 kW)
- Fællesregulativet 2022, afsnit 8.4.1: over 16 A pr. fase skal effekten fordeles på to eller tre faser
- FDM: hvad en standardinstallation indeholder, og hvad der koster ekstra
- Bolius: Gør din bolig klar til en elbil
- Schneider Electric: kombirelæ – automatsikring og HPFI i én enhed
- EnergyAustralia: Charging plug stuck? Find your EV’s hidden release
- Battery Tender: EV charger not working – fejlfinding trin for trin (2026)
- Nord Pool: 15-minutters markedstid i day-ahead fra levering 1. oktober 2025
- Alle formler: Metode og datakilder
Tjekket 1. oktober 2026. Teksterne er vejledende og ikke rådgivning – se vilkår for brug.
Bygger vi en ny side eller guide, kommer de nye ord med her.© 2026 Ladeuniverset